FAQ.

Hvor er app’ene fra HumanProgress blevet af?

De tidligere apps fra HumanProgress vil ikke blive understøttet i de fremtidige versioner af Apples styresystem iOS. Derfor anbefaler vi, at du henter og benytter HelloMind i stedet. Hvis du allerede har købt produkter i de gamle apps kan du se nedenfor, hvordan du får dem overført til HelloMind.

Følgende apps fra HumanProgress vil blive udfaset ved næste iOS opdatering:
– Hypnose
– Stressfri
– Madvaner
– Motivation
– Uafhængig
– Sov godt
– Selvværd
– Gravid
– Teen app
– Studievaner
– Sexliv
– Kærlighedsliv

Hvor er mine HumanProgress sessioner?

Er der specifikke lydfiler, som du har købt og er glad for på en af de gamle apps fra HumanProgress (se ovenfor) så giver vi dig tilsvarende filer i HelloMind. 

Det eneste du skal gøre er følgende:

  1. Hent HelloMind.
  2. Opret en profil.
  3. Send en kvittering med dit køb fra HumanProgress på support@hellomind.com, så frigiver vi de tilsvarende sessioner i HelloMind uden beregning.

Du kan finde dine gamle køb ved at følge Apples guide her.

Har du Android kan du se dine køb her.

Hvilke hovedtelefoner skal jeg bruge?

Du kan bruge alle slags hovedtelefoner, bare de har en klar og tydelig lyd.

Kan jeg køre bil eller arbejde, mens jeg lytter til en session?

Nej. Du vender din opmærksomhed ind mod sindet, når du lytter til behandlingen. Derfor kan du ikke samtidig foretage dig noget, som også kræver din opmærksomhed.

Hvordan vælger jeg den rigtige behandling?

Du bør altid arbejde på dit største og vigtigste problem først.

Måske ved du allerede, hvad du skal vælge. Men ofte krydser vores mentale problemer hinanden. Søvnbesvær kan skyldes anspændthed, der kommer fra bekymringer, som udspringer af en sorg. Derfor skal du vælge det største problem til at starte med. Det problem, der er roden til de andre.

Når du fjerner det, bliver de andre problemer også mindre eller går væk af sig selv. Derfor er det vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv og modig, når du vælger.

App’en guider dig igennem processen med at vælge ved at stille dig nogle enkle spørgsmål. Når du svarer på spørgsmålene, bliver du også selv mere bevidst om, hvad der er dit problem og samtidig åben og klar til at modtage behandlingen.

Hvis du slet ikke kan finde, hvad du leder og har brug for hjælp til at finde den rette behandling eller Booster så har du mulighed for at få vejledning af vores supporthold. Skriv til support@hellomind.com for hjælp.

Taber jeg kontrollen?

Nej, tværtimod. Du vil faktisk opleve, at du får mere kontrol i dit liv.

I din dagligdag har du kontrol over dine handlinger gennem din bevidsthed. Men følelser, der er låst nede i underbevidstheden, har en tendens til at skabe eller udløse uønskede reaktioner som en irrationel angst, negative tanker eller en ustoppelig tankestrøm. De bobler så at sige op gennem systemet og ligger uden for din kontrol.

Teknikken, kaldet RDH – Result Driven Hypnosis – åbner en dør mellem bevidstheden og underbevidstheden som giver dig mulighed for at ændre eller forbedre nogle af de mønstre, der er fastlåst i din underbevidsthed. Du mister ikke opmærksomheden undervejs, den er derimod skærpet, mens du får adgang til nogle af de automatiske processer i dit sind. I behandlingen bliver du helt enkelt guidet gennem døren og hen til problemets rod, som du får redskabet til at forandre eller fjerne. På den måde får du kontrollen tilbage.

Hvordan fungerer bevidstheden og underbevidstheden?

Er behandlingerne forskellige?

De er ikke helt ens. De er blevet konstrueret for at have maksimal effekt på dit nervesystem og ikke for at være så forskellige som muligt.

Sproget, og hvad der præcist bliver sagt, er afgørende betydning for effekten. Nogle af vores mentale problemer ligner hinanden meget og skal behandles stort set ens. Men det er vigtigt, hvilke ord der bliver anvendt.

Hvis du har valgt to behandlinger, skal du lytte til den vigtigste først, og når det problem er løst, kan du gå videre til den næste. Så får du det bedste resultat.

Er de 10 sessioner i en behandling helt ens?

Nej, ikke helt. De er variationer over samme emne, så du hører noget forskelligt hver gang, du lytter til en session.

Hvorfor skal jeg lytte til alle 10 sessioner?

Fordi det er den eneste måde at sikre sig på, at du kommer dybt nok ned i din underbevidsthed, hvor roden til problemet er.

For hver gang du lytter, bliver du lidt mere, tryg, fordi processen er i gang og du har vænnet dig til den. Derfor slapper du mere af, og kan gå dybere ned i hypnosen.

Så selvom du kan mærke en forskel allerede efter et par sessioner, er det vigtigt, at du fortsætter gennem alle 10. På den måde er du sikker på at opnå det bedste og mest langvarige resultat.

Hvordan kommer jeg dybere ned?

Jo flere sessioner, du lytter til, desto dybere kommer du ned i hypnosen og i din underbevidsthed.

Lyt også til denne instruktion i, hvordan du kommer dybere:

Hvordan kommer jeg dybere ned?

Hvordan stopper jeg med at tænke på alt muligt, mens jeg lytter til behandlingen?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du slapper af, så meget du kan. Prøv at lytte til instruktionen her, der beskriver, hvordan du lytter bedst muligt:

Hvordan lytter jeg bedst?

Hvorfor har det åbenbart ikke virket for mig?

Der kan være forskellige årsager til, at behandlingen ikke har virket for dig:

Slappede du nok af?
Lyttede du til alle 10 sessioner?
Blev du forstyrret en eller flere gange, når du lyttede?
Føler du, at du var nok indstillet på, at skabe en forandring?
Gav du slip og lod dig føre med undervejs i sessionerne, eller prøvede du at holde fast?

Hvis du kan svare nej til et af ovenstående spørgsmål, har du svaret.

Ellers prøv at lytte til en af disse instruktioner i, hvordan du får mest muligt ud af behandlingen:

‘Hvordan lytter jeg bedst?’

‘Hvordan kommer jeg dybere ned?’

Kan jeg vælge en anden stemme?

Nej. Det handler om, hvad der bliver sagt, ikke hvem der siger det. Vi anbefaler, at du lytter til sessionerne på dit modersmål. På den måde opnår du de bedste resultater, også selvom du fx er flydende på engelsk.

Jeg har tekniske problemer.

Genstart telefonen eller prøv at slette app’en fra din telefon og downloade den igen. Dit køb er tilknyttet din profil, så du bliver ikke bedt om at betale igen, selvom du skal bekræfte dit oprindelige køb.

Hvis ikke det virker, så kontakt vores support.

Skriv til os her contact@hellomind.com

Jeg kan ikke finde en behandling, der passer til mit problem?

Kontakt os, hvis du har et problem, som du tror, kan løses gennem hypnose, men som du ikke kan finde en behandling til her.

Vi laver gerne en ny behandling, hvis det kan lade sig gøre.

Kontakt os her contact@hellomind.com

Jeg vil gerne tale med nogen, hvordan kontakter jeg jer?

Du er velkommen til at skrive en mail til os her contact@hellomind.com.

Hvordan giver jeg feedback?

Vi vil meget gerne høre fra dig. Skriv til os her eller send en kort video via app’en contact@hellomind.com

Jeg vil gerne have fjernet min video fra Otherminds

Det er vi kede af at høre. Men kontakt os – så ordner vi det. Skriv til os på contact@hellomind.com og husk at opgive dit brugernavn.

Er en behandling og en Booster det samme?

En behandling består af 10 sessions, som er forskellige variationer over det samme tema. Hver gang du lytter, går du lidt dybere ind i behandlingen af dit problem, og du bør lytte til alle 10 sessions, men afslutte behandlingen indenfor 30 dage for at opnå det maksimale resultat. En Booster er konstrueret lidt anderledes, men varierer også, så du hører noget lidt forskelligt hver gang. Til gengæld kan du lytte til en enkelt session, når du har behov for at booste lige præcis det område af dit sind.

Hvad er Quick Fix?

Quick Fix kan lyttes, hvis du har brug for akut lindring af en trang, stress eller angst eller har brug for fem minutters afslapning. Et Quick Fix er symptombehandling, hvis du vil arbejde med den dybereliggende årsag til dine problemer anbefaler vi, at du vælger en behandling. Et fem minutters Quick Fix om dagen er godt, men jo flere du tager, jo bedre vil du føle dig.

  • FAQ